Bagsværd Lakrids

Ideen om at lave lakrids på en ny måde startede i hovedet på civilingeniør Søren Beier en decemberdag i 2014 i hjemmet på Gunnarsvej i Bagsværd. Begejstringen over sine første velsmagende lakridstests slæbte han sin DTU-studiekammerat Morten Kornbech Larsen med i projektet – trods en pæn portion modvilje fra sidstnævnte.

Hos de to kemiingenører, der boede to minutter fra hinanden i Bagsværd, spirede lysten på de lange vinteraftener til at forsøge at tøjle den udfordrende karamelliseringsproces til skabelsen af et lakridsprodukt med tilstrækkelig stabilitet til et lille stalddørssalg. Hobbyvirksomheden Bagsværd Lakrids var skabt.

Søren eksperimenterede med ingredienssammensætning, tilberedningsproces og emballagetyper, mens Morten arrangerede prøvesmagninger i Bagsværd Centret og drev postordresalget på facebook.

Søren kunne til en start producere seks plader lakrids dagligt, og pga. maillard-reaktionens skrøbelighed viste det sig mere besværlig end først antaget at skalere dagsproduktionen op til 8 og så til sidst 24 plader. Men efter et halvt års tid stod det klart, at denne dagsproduktion ikke kunne følge trit med alle de nye glade kunder.

Mortens kammerat kok Rasmus Hansen trådte efter en sund portion overtalelse ind i firmaet, og produktionen blev flyttet til Rasmus´ køkken i Danske Studenters Roklub på Svanemøllen nord for København. Rasmus skalerede dygtigt dagsproduktionen op til 100 plader, og sørgede for kontakten til myndighederne vedr. fødevaresikkerhed i sit velegnede og godkendte køkken.