Chat with us, powered by LiveChat

Østerlandsk Copenhagen

Østerlandsk Thehus blev grundlagt i 1889 af en dansk marinesoldat, der havde deltaget i den engelske Dronning Victorias 50 års jubilæum i året 1887. Det engelske Admiralitet havde budt på en the, der gjorde så stort et indtryk på menig Søren Vilhelm Jacobsen, at han tog opskriften på blandingen med hjem til København. Her grundlagde han Østerlandsk Thehus, hvor den specielle ”Admiralitetsthe” stadig er en af Husets blandinger. Denne the har gennem årene været skattet ikke blot af borgerne i København, men af kunder fra det ganske land.

 

3 generationer af familien Jacobsen har ejet og styret Østerlandsk Thehus frem til 1981, hvor den nuværende ejer, Evy Svendsen overtog firmaet. Husets rennomé som førende forretning for the og kaffe er fastholdt, og nye områder inden for detail- og engrosvirksomhed er kommet til. Med bedsteforældre, som var emigreret fra Italien til Danmark omkring år 1900, lå det ganske naturligt for Fru Svendsen at tilføre det gamle Thehus italiensk aroma og gradvist blev flere og flere italienske produkter en del af Husets sortiment. For eksempel er espressomaskinen til husholdningsbrug faktisk introduceret af Østerlandsk Thehus, der i dag formentlig er den forretning i Nordeuropa med det største udvalg af espressomaskiner. Pastamaskiner og Frisk Pasta i Danmark er også et resultat af det ”italienske islæt” i Thehuset. Som madskribenten Anders Grønlund skrev efter besøg i Østerlandsk Thehus: ”En duft af Østen og et frisk pust fra Italien.

2. generation af familien Svendsen, Torben Svendsen, er trådt til, hvilket specielt ses på kaffeområdet. Der er naturligvis sket forandringer inde i selve forretningen beliggende i centrum af København, men alt er foretaget med nænsom hånd, således at det gamle, fornemme købmandsview er opretholdt.

preload spinner

Filtre