Norliq Nordic Liqueurs

OM NORLIQ OG LIKØRER

Creme De Sureau blev udviklet af René Christensen i slutningen af 90’erne med afsæt i en ung mands fascination og smag for alkohol. Eksperimenterne var mange og processen blev først perfektioneret næsten 15 år senere, hvor RC Wine så dagens lys med Creme De Sureau som eneste produkt.

Den meget positive modtagelse gav René blod på tanden og resulterede i endnu et produkt, Creme De Cerise, i slutningen af 2013.

Samtidig var den første – meget lille – produktion af en likør lavet på basis af grønne valnødder sat i gang. Denne ambitiøse stigning i aktiviteterne kunne nu for alvor føres ud i livet, da Per Rasmussen – med sin baggrund i finans, administration og afsætning – ved en tilfældighed kom på banen.

Dette resulterede i NORLIQ I/S, hvor alle aktiviteter, udvikling og ekspansion er samlet i et dynamisk partnerskab.

 

 


Filtre