Diplomático Reserva Exclusiva m. Old Fashion Glas & Ice Mold
40% / 70 CL.
Diplomático Reserva Exclusiva er flagskibet for det Venezuelanske destilleri, Destilerías Unidas S.A., og har vundet mere end 50 priser og medaljer i store, anerkendte konkurrencer verden over. Rommen er en elegant og kompleks ”sipping”-rom, som stammer fra et blend af eksklusive romreserver, der har lagret i op til 12 år, og er nøje udvalgt af destilleriets prisvindende Master Blender, Tito Cordero.
Diplomático Reserva Exclusiva produceres af destilleriets egen sukkerrørsart, Caña Diplomática, fra marker omkring destilleriet. Rommen er et blend af rom fra tre forskellige destilleringstyper, som tilsammen skaber den perfekte balance. 80% af rommen kommer fra den traditionelle pot still, hvilket gør den tung, dyb og kraftig i smagen. 10% af rommen stammer fra column stills, hvilket gør den let og frugtig. De sidste 10% udgøres af rom fra Batch Kettle, der giver rommen et cremet touch.
Reserva Exclusiva lagres på tre forskellige typer af fade, der er med til at give rommen yderligere kompleksitet: ex bourbonfade, ex single malt-fade og nye amerikanske egetræsfade.